Vegansk Kold Kartoffelsalat

Vegansk kold Kartoffelsalat

vegansk kold kartoffelsalat

Kun om sommeren?

Oftest ser vi kold kartoffelsalat om sommeren, når folk skal have grillmad. Pølser, brød og kartoffelsalat. Argh.. ikke lige hvis du spørger mig. Men hvis vi gør det vegansk, så jaaa.

Til jer der spiser vegansk eller bare gerne vil undgår mælkeprodukter, så har jeg lavet en udgave af kold kartoffelsalat uden mælk, og den er helt plantebaseret. Hvis du går efter en vegansk grillaften, så kan du købe veganske pølser, som oftest er baseret på soja (dem jeg har smagt har været rigtig gode). I forhold til brød er det meste brød vegansk. Kartoffelsalat, opskriften har jeg klaret for dig, så du går bare i gang i køkkenet.

Tofu

Som base til den her “creme” til kartoffelsalaten, som normalt består af mælk, så har jeg brugt noget andet. Silketofu! Tofu er lavet af sojabønner, og smager ikke af så meget. Den sojatype jeg har brugt er silketofu, som er en silkeblød tofu. Det er meget vigtig at man bruger typen silketofu, da tofuen skal være blød, og ikke de “normale” tofuer, som er meget mere faste.

Smagen af denne kartoffelsalat er ikke præcis som dem man køber i supermarkederne. Kold kartoffelsalat som jeg kender det, det er dem fra supermarkederne, hvor der oftest er tilsat mange tilsætningsstoffer.

vegansk kold kartoffelsalat

Kold Kartoffelsalat

Ingredienser

  • 550 g. små kartofler
  • 350 g. silketofu
  • 1 bundt purløg
  • 1 bundt dild
  • 5 spsk. citronsaft
  • 1 dl. vand
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 1 dl. havredrik eller anden plantemælk

Sådan gør du

  1. kog kartoflerne.

  2. efter kartoflerne er kogte skal de køles ned, derefter kan du skære dem ud i skiver.

  3. blend alle de resterende ingredienser (IKKE kartoflerne, men alt andet) i en foodprocessor, indtil der ikke er store klumper af noget.

  4. Bland kartoffelskiverne og cremen sammen i en skål og stil skålen på køl.

    Du kan servere kartoffelsalaten ca. en time efter, eller evt. med det samme hvis du ikke har tid til at vente.

Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *