Vegansk is! sund rabarberis

 

vegansk is

Vegansk is og uden raffineret sukker!

Nu er der vegansk is til ALLE! En rabarberis!

Denne rabarberis er en vegansk is, det vil sige at den ikke indeholder mælk, som “normale” is er baseret på. Denne veganske rabarberis minder om flødeis i konsistensen og ikke en sodavands is. Den har en blød og cremet konsistens, samt en lækker og tilpas sød smag. Rabarberisen er lavet på fire naturlige ingredienser, og du skal ikke bruge nogen ismaskine. Der er intet raffineret sukker i isen, men den for dens sødme fra banan, dadler og rabarberkompot, samt lidt syrlighed fra rabarberkompotten. Du skal bruge en foodprocessor eller en kraftig stavblender eller blender til at lave denne is, da den skal blendes.

Simpel og Sund

vegansk is når det er nemmeste og hurtigst! Kun fire ingredienser som skal blendes sammen og derefter hældes i en isform. Dog vær opmærksom på, at rabarberkompotten skal laves først. Den er dog også virkelig nem at lave, og tager kun omkring 20 min. at lave. Der vokser rabarber i min baghave, så jeg har gratis kunne forsyne mig med rabarber, men hvis du ikke er så heldig, så kan du købe dem i supermarkederne, de fås dog ikke hele året rundt.

Chokoladeis

Har også en opskrift på en anden vegansk is, som også er uden raffineret sukker. Dette er min YNDLINGSIS! Den er dejlig cremet ligesom denne is, men den er med chokolade og appelsinsmag. En himmelsk mundfuld man får sig, så kan kun anbefale dig at prøve opskriften. Klik her! – for opskriften på vegansk og sund chokoladeis

vegansk is

Video!

Det er en video!! wupwup! Nu kan du se en step-by-step video, hvor jeg viser hvordan du laver disse veganske is. Videoen ligger på youtube, og her er et link, bare tryk HER!

Vegansk is – Rabarberis-opskrift:

rabarberis

Antal 6 is

Ingredienser

  • 2 bananer
  • 1 avocado eller 1 og 1/2 dl. kokosmælk
  • 4 dadler
  • 1 dl. rabarberkompot du finder opskriften på kompotten længere nede i dette indlæg

Sådan gør du

  1. Du kan vælge avocado eller kokosmælk i opskriften. I videoen og på billederne er den lavet med avocado, men hvis du bruger kokosmælk, da får du en mere hvid farve (farven bliver lidt flottere). 

  2. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor og blend det hele godt.

    du kan evt. også bruge en god stavblender. Så skær evt. dadlerne ud først

  3. Find en isform frem med plads til seks is.

    hæld isen deri.

    Jeg brugte 2/3 dele is og 1/3 del rabarberkompot.

    Fyld lidt under halvdelen af formen med is, derefter en spsk. rabarberkompt og så fyld resten af formen med is. Det giver en super lækker smag, når man tilfører det ekstra rabarberkompot.

  4. frys isene ned, ca. 1-2 døgn og så er de klar til at spises

    Hold formen under rindende vand, OBS. kun formen, der skal ,ikke komme vand op ved åbningen, hvor isen er. Vandet er med til at tø formen op, sådan at isen bliver lettere at få ud. 

vegansk is

Rabarberkompot-opskrift:

rabarberkompot

Antal 1 glas

Ingredienser

  • 180 - 200 g. rabarber
  • 1 tsk. revet øko appelsinskal
  • 4 -6 stk. dadler afhænger af, om man vil have det lidt syrligt eller sødt
  • 1 dl. usødet æblemos
  • evt. 1 spsk. honning (undlad hvis du er veganer)

Sådan gør du

  1. vask rabarberne og skær dem derefter over i skiver/stykker

  2. Skær dadlerne ud i mindre stykker, og husk at fjerne stenene, hvis der er sten i de dadler du bruger.

  3. riv appelsinskallen. Det skal helst være en økologisk appelsin, da den ikke er sprøjtet

  4. Kom alle ingredienserne op i en gryde og kog det op.

  5. Når det har kogt ved høj varme i et par minutter, da skrues der ned til lav varme. Husk at røre rundt engang i mellem, det må ikke brande på.

  6. Det skal ca. koge i 15 min. Når kompoten er færdig tages den af varmen og køles af, derefter hældes den på glas eller i en bøtte, og den kan holde sig et par dage på køl.

KUNNE DU LIDE OPSKRIFTEN?

Du må meget gerne dele et billede med mig, hvis du laver nogle af mine opskrifter. Vil elske at se jeres billede, og i må også meget gerne komme med noget feedback og spørgsmål, hvis i har nogle. Tag mig meget gerne i jeres billeder på instagram.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *