Vegansk Brunkager uden tilsat sukker

De sprødeste småkager jeg har lavet!

Jeg er utrolig glad for resultatet af disse veganske brunkager. De smager dejligt, tilpas krydret og søde og lækre sprøde. Jeg har før hen prøvet at lave sunde brunkager/ veganske brunkager før, men uden det store held. Denne gang har jeg taget udgangspunkt i den rigtige brunkageopskrift, og har opdateret den til en sundere og vegansk brunkage-udgave.

Veganske brunkager der smager af brunkager!

Tit kan det være svært at gøre de gode gamle klassikere (især julemad) vegansk og sundere, uden det enten kommer til at smage anderledes eller blive forkert konsistens osv. Jeg synes selv at disse veganske brunkager er lykkes virkelig godt! Jeg har allerede bagt dem to gang den sidste 2 ugers tid, og selv spist de fleste af dem.

Veganske & sunde brunkager

Antal 25 stk.

Ingredienser

  • 1/2 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt nelliker
  • 1/2 tsk. potaske
  • 3 spsk (ca. 30-40 g.) vegansk smør (smørbar blok fra Naturli)
  • 2 dl. mel (gerne hvedemel)
  • 1 dl. mandelmel
  • 1/2 dl. mandler
  • 4 spsk. ahornsirup

Sådan gør du

  1. Bland krydderierne sammen med mel og mandelmel.

  2. I en lille skål blandes potasken med et par tsk. vand.

  3. Hak en 1/2 dl. mandler, man kan også bruge købte mandelsplitter.

  4. I en gryde smeltes smøren, og derefter tilsættes ahornsiruppen. Vegansk smør er meget hurtig til at smelte.

  5. Tilsæt derefter de resterende ingredienser lidt efter lidt i gryden, og rør det hele godt sammen. Bagefter æltes dejen hurtigt.

  6. Tril dejen til en tyk pølse, kom film rundt om og kom den på køl i et par timer.

  7. Nå dejen er hård tages den ud af køleskabet. Ta filmen af og placer dejen på et skærebræt. Skær dejen i tynde skiver, gerne den tykkelse du nogenlunde vil have brunkagerne i.

    Placer brunkagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 10-15 min. ved 175 grader.

Hele 24 sunde juleopskrifter på bloggen! GRATIS E-BOG.

I 2017 lavede jeg en gratis e-bog “En Sundere jul”, som inderholder 24 juleopskrifter, hvor de fleste er veganske. Du kan downloade ebogen gratis her: Gratis Jule-ebog En Sundere Jul! 
Der er bl.a. opskrifter på risalamande-kage, konfekt, æbleskiver, pebernødder og 20 andre opskrifter.

Sundere pebernødder

En af mine andre yndlings-juleopskrifter jeg har lavet er disse pebernødder. Who doesn´t love pebernødder? hehe. Klik her for opskriften.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *