Skønne Rødbedeboller

rødbedeboller

Røde boller? – rødbedeboller

Rødbedeboller – Rødbede er en grøntsag, som virkelig sparker røv, når det gælder om at give farve til maden. Disse rødbedeboller for den flotteste røde farve, og jo friskere rødbederne er, jo mere rød bliver farven. De er også glutenfrie (Selvom du sagtens kan erstatte melet i opskriften, hvis det er det du ønsker.), og de er uden gær, så de skal ikke hæve. Disse rødbedeboller er ikke nogle af de boller, som tager 100 år at lave, tværtimod er de virkelig hurtige at lave. Lad dig ikke skræmme af den røde farve, rødbeden giver en super smag og konsistens til rødbedebollerne.

Glutenfrieboller – men hvilket mel?

Personligt så elsker jeg at bruge mel som: kikærtemel, quinoamel, hirsemel, boghvedemel, mandelmel og havregryn, når jeg skal bage. Nogle i min familie er lidt overfølsomme for gluten, så det er en af grundene til jeg bager glutenfrit. Jeg synes også generelt man for et “sundere” resultat, ja det lyder måske mærkeligt. Vi ved godt, at hvedemel ikke er særligt godt, og vi ikke skal spise for meget hvidt brød. Vi skal have noget brød/boller med god næring, og det for man masser af i disse mel-typer jeg bruger. Ved at bruge kikærtemel, så får du også godt med proteiner i dit bagværk, og det er naturlige proteiner.

rødbedeboller

Opskrift:

til ca. 9 stk.

180 g. Rødbede

4 dl. vand

100 g havregryn

30 g. solsikkekerner

2 spsk. chiafrø

1/2 tsk. salt

1 tsk. bagepulver

50 g. kikærtemel

50 g. boghvedemel/ hirsemel eller blendet havregryn

1 spsk. fiberhusk

fremgangsmåde:

✩Tænd ovnen på 210 grader

✩riv rødbeden groft på et rivejern

✩bland alle de tørre ingredienserne sammen først

✩ Bland derefter de våde ingredienser i (rødbede og vand). Rør det hele godt sammen til en dej

✩ Lad dejen stå og trække i et par minutter, chia frøene og husken opsuger lidt af væsken. OBS. dejen er ret klistret, men det er sådan den skal værre.

✩form bollerne på en bageplade og pynt dem evt. med solsikkekerner

✩bag dem ved 210 grader i omkring 25-30 min.

rødbedeboller

HVAD SYNES DU OM OPSKRIFTEN?, SKRIV GERNE TIL MIG.

Vil hjertens gerne se jeres billeder, hvis i laver nogle af mine opskrifter, og høre hvad i synes om opskrifterne.

Så tag eller send mig gerne jeres billeder.

Kh. Papayaprinsessen.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen

 



2 thoughts on “Skønne Rødbedeboller”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *