Sund Pebernødder – glutenfrie og uden tilsat sukker

sunde pebernødder

Sunde Pebernødder!

sunde pebernødder

En Sundere Jul

Hvis du gerne vil have et alternativ til de sukkersøde sager i decembermåned, så har jeg 24 opskrifter lige til dig! De fleste af dem er veganske, dog ikke denne opskrift. De er alle uden tilsat sukker, og stort set alle glutenfrie, ellers så kan de godt laves glutenfrie. Der er fx opskrift på vaniljekranse, æbleskiver, peberkagehus, linsepostej osv. Du kan finde alle opskrifterne her på bloggen under kategorien “En Sundere Jul” oppe i menuen. Du kan også hente min gratis e-bog, hvor jeg har samlet alle mine sundere juleopskrifter.

Hent GRATIS JULE-EBOG – “En Sundere Jul”, tryk her!

Disse sunde pebernødder er rigtig nemme at lave. Der skal blendes nogle ingredienser sammen i en foodprocessor, og så skal de sunde pebernødder ellers formes og kommes i ovnen, hvor de kun skal have 10-15 min. (find opskriften længere nede).

De sunde pebernødder er sødet med dadler, og der bliver brugt mandelmel og så valgfri mel, så du kan fx bruge glutenfritmel, så som boghvedemel eller brug noget med gluten i, fx hvedemel.

sunde pebernødder

Sunde, sprøde pebernødder

Antal 1 bageplade

Ingredienser

  • 6 dadler juicy dates
  • 1 tsk. kanel Prøv dig evt. frem med krydderierne, hvis du gerne vil have en "kraftig" smag
  • 1 lille tsk. kardemomme
  • 1/2 lille tsk. ingefær Jeg brugte stødt ingefær
  • 1/3 tsk. hvid peber
  • appelsinskal fra en eller en halv appelsin kan undlades
  • 1/2 spsk. kokosolie
  • 1 dl. mandelmel
  • ca. 1 & 1/2 dl. glutenfrit mel eller hvedemel Jeg brugte Finax "Grov Mjölmix"
  • 1 æg
  • 1 lille tsk. bagepulver

Sådan gør du

  1. rør krydderierne og melet sammen i en skål

  2. Put alle ingredienser, bortset fra æg i en foodprocessor og blend det.

  3. Tag massen (det du blendede før) over i en skål og bland æg i. kom evt. mere mel i når du ælter dejen. - kom evt. dejen på køl bagefter før den skal formes til pebernødder, den bliver lettere at arbejde med.

  4. Form pebernødderne og læg dem på en bageplade. De vil hæve lidt i ovnen, så lav dem ikke alt for store.

  5. Bag i en forvarmet ovn på 180° i ca. 10-15 min. Det afhænger meget af pebernøddernes tykkelse og ovnen.

papayaprinsessen

Instagram: Papayaprinsessen

sunde pebernødder, sunde pebernødder.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *