Sunde påskeæg!

Sunde påskeæg lavet af bl.a. dadler og nødder.

De smager dejligt..! Mums… det er bare guf!

De er super nemme og hurtige at lave, hele molevitten kommer bare ned i en foodprocessor, hehe. Så er der også en lille surprise indeni. Halvdelen har jeg lavet med en kugle peanut butter i, og den anden halvdel med en mandel. Hvis du vil være lidt mere fancy, så prøv fx at bytte sund nutella indeni.

Her er mine tre opskrifter på sund nutella;

Sund nutella med kikærter

Sund nutella med kidney bønner

Sund nutella med chokolade og nødder

Udover surprisen inden i, så er de også festligt pyntet! Jah, det er jo kun påske en gang om året. De er pyntet med gul og grøn kokosmel. Ja du kan ikke få grøn og gul kokos, men vi har selv farvet det med naturlige ingredienser. Hvis du fx har rødbedepulver, så kan du også lave rødt kokosmel.

Er du klar?

Det er jo kun påske en gang om året, så jeg synes du burde hoppe ud i køkkenet, og så begynde at lave disse lækre sunde påskeæg. Nyd påsken med god samvittighed, og forbliv sund! Din krop vil elske det.

påskeæg

Ingredienser

påskeæg

  • 1 dl. mandler
  • 1 dl. hasselnødder
  • 100 g. dadler jeg bruger juicy dates
  • 1 tsk. kakaopulver
  • 1/2 dl. rosiner
  • 1 og 1/2 dl. sorte bønner Bruger dem fra dåse/karton som er klar til brug
  • appelsinskal efter egen smag

surprise

  • mandler
  • peanut butter

kokospynt

  • kokosmel/kokosrasp
  • stødt gurkemeje
  • matchapulver eller spirulinapulver

Sådan gør du

påskeæg

  1. Blend hele molevitten i en foodprocessor, eller hvis du har en kraftig blender eller noget i den dur. 

  2. vej alle ingredienserne af.

    husk at fjerne stenene fra dadlerne og vask appelsinen før du river skallen. 

  3. Når det hele er blendet godt sammen, så stilles dejen på køl. I fryseren i en 1/2 til 1 time, det behøves ikke, men den bliver lidt nemmere at arbejde med senere.

surprise

  1. tag lidt peanut butter og tril det sammen til små kugler. Brug gerne det hårde af peanut butteren, den er ofte lidt hårdere i bunden, da olien tit ligger øverst i peanut butter glasset. 

  2. stil peanut butter-kugler i fryseren i en 1/2 time, så de bliver lidt fastere. 

Så skal æggene laves!

  1. tag dejen og peanut butter-kuglerne ud af fryseren

  2. Kom lidt dej i hånden og placer derefter en peanut butter-kugle eller en mandel og kom dejen rundt om. De skal formes som små æg, få evt. hjælp fra billeder, til hvordan de skal se ud. 

  3. æggene stilles i køleskabet eller i fryseren i mens pyntet laves

Kokospynt

  1. kom kokosmelet i en kaffekværn, så de bliver blendet helt fine. Dette er dog ikke nødvendigt.

  2. Fordel kokosmelet i to skåle.

  3. Den ene skål kommes der lidt gurkemeje i og den anden skål noget matchapulver i.

    Rør lidt i af gangen indtil du er tilfreds med farven

Pynt æggene

  1. Tril æggene i kokosmelet.

    Du kan også hælde smeltet chokolade over æggene, eller dyppe dem helt i chokolade, og evt. komme kokosmel på bagefter

  2. æggene stilles på køl indtil de er blevet lidt faste, og hvis du har pyntet dem med chokolade, så indtil at chokoladen er størknet

  3. derefter serveres de og nydes! God appetit!

Vil hjertensgerne se jeres billeder, hvis i laver nogle af mine opskrifter! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne.

Så tag eller send mig gerne jeres billeder.

Kh. Papayaprinsessen.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



1 thought on “Sunde påskeæg!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *