Sunde Fastelavnsboller

Sunde fastelavnsboller

sunde fastelavnsboller

Hvad er der i Sunde Fastelavnsboller?

Da mit lille madunivers her på bloggen kredser om sundere mad (og meget vegansk og glutenfrit også), så skulle disse fastelavnsboller også komme i en sundere udgave.

Når opskrifter skal være i den sundere ende for mig, så  undgår jeg raffineret sukker, og bruger istedet fx dadler, banan, kokossukker og andet til at søde med.

Istedet for glasur bruger jeg smeltet mørk chokolade, nu når opskriften er uden raffineret sukker. Der er selvfølgelig en smule sukker i mørk chokolade, men det er meget lidt, når man vælger en mørk variant, og det gør for mig intet med den mængde.

Dejen til bollerne er vegansk

Disse sunde fastelavnsboller er halvt veganske… halvt? Ja, dejen til bollerne er veganske, men fyldet indeholder æggeblomer. Derfor kan man, hvis man vil have fastelavnsbollerne veganske, bruge noget andet fyld. Det kunne fx være vegansk marcipan.

Æggeblommerne er hovedingrediensen i cremen, og får hele cremen til at blive cremet og få en fast konsistens. Jeg tilsætter dadler for sødme og citron for en lækker mild syrlig smag.

sunde fastelavnsboller

Kan de laves glutenfrie?

Lige den her opskrift indeholder gluten i form af hvedemel, men… jeg har skam en opskrift på glutenfrie fastelavnsboller. Næsten den samme opskrift, bare med glutenfrit mel. Klik her for opskrift på de glutenfrie fastelavnsboller!

Der er forskel på mængden af mel og væske i den glutenfrie opskrift, så jeg anbefaler du går ind på selve opskriften, og ikke blot erstatter hvedemelet i denne opskrift.

Dejen bliver nemmere at arbejde med og giver nogle finere fastelavnsboller, når de indeholder gluten, derfor bruger jeg hvedemel i denne opskrift.

sunde fastelavnsboller

Opskrift på Sunde Fastelavnsboller:

Sunde Fastelavnsboller med creme

Antal 12 stk.

Ingredienser

Dejen

  • 1 dl. kogende vand
  • 2 & 1/2 dl havredrik eller anden plantedrik
  • 1 spsk. husk (kan undlades, hvis man ikke har det)
  • 300 g. hvedemel
  • 100 g. rismel eller anden glutenfri mel type, som boghvedemel.
  • 1 tsk. kardemomme
  • 20 g. gær
  • 50 g. smørbar - vegansk smør fra Naturli´
  • 1 spsk. kokossukker
  • 1/2 tsk. salt.

Cremen

  • 4 æggeblommer
  • 1/2 tsk. vaniljepulver
  • 90 g. dadler (juicy dates)
  • 2 spsk. risdrik eller anden plantedrik
  • 1 citron
  • 1 dl. risdrik eller anden plantedrik
  • 1/2 tsk. maizena

Sådan gør du

Dejen

  1. Bland kogende vand og havredrik (plantedrikken) sammen i en skål.

    Det skulle gerne blive lillefingervarmt. Opløs gøren her i.

  2. Smelt det veganske smør, jeg kom det op i en skål og smeltede det hurtigt i mikroovnen.

  3. Når smørret er smeltet og er kølet lidt ned tilsættes det smeltede smør blandingen med gæret.

    Vigtig at smøret når at køle af, så den ikke hæver temperaturen i gærblandingen for meget.

  4. I en anden skål blandes melet, kardemomme, kokossukker og salt sammen.

  5. Tilsæt nu indholdet fra skålen med melet til skålen med gærblandingen lidt af gangen og rør godt rundt.

    Når alt melet er kommet i, tages dejen ud og æltes i et par minutter.

  6. Dejen placeres i en skål med et viskestykke over og sættes til at hæve i minimum én time.

Cremen

  1. Blend dadlerne og 2 spsk. risdrik (eller anden slags plantedrik), til det for en cremet konsistens. Kan evt. gøres med en stavblender eller i en foodprocessor.

  2. I en lille gryde kommes æggeblommer, vaniljepulver, maizena, skal og saft fra én citron og 1 dl. risdrik (elle anden plantedrik).

    Varm det stille og roligt op, imens du rører med et piskeris. Vigtigt at du hele tiden har koncentrationen på gryden og rører rundt. Skrog varmen ned til lav varme.

  3. Når cremen begynder at tykne tilsættes dadelpurén og du fortsætter stadig med at røre rundt.

    Når cremen har opnået en god cremet konsistens tager du den af varmen, og kommes op i en bøtte, så den kan køle ned.

Form og kom fyld i bollerne

  1. Når dejen er hævet rulles den ud til cirka 30x40 cm. helst ikke større end det, da dejen ikke må blive for tynd.

  2. skær dejen ud, så der bliver 12 firkanter. I hver firkant kommer der ca. en stor tsk. fyld i.

    Luk dejen til ved at, folde hjørnerne af dejen ind over fyldet og glem dem godt sammen i samlingerne, så fyldet ikke kan komme ud. Den side hvor dejen er samlet, skal selvfølgelig være bunden.

  3. Bag boller ved 185 grader indtil de er let gyldne. ca. 25-35 minutter.

  4. Når bollerne er kommet ud af ovnen og kølet ned, kan du smelte lidt mørk chokolade og komme på toppen, drys evt. med hakket nødder ovenpå.

sunde fastelavnsboller

Følg med på instagram: papayaprinsessen

Følg med på YouTube: Papayaprinsessen

Glutenfrie fastelavnsboller

Jeg har en opskrift som næsten er den samme, men er til glutenfrie fastelavnsboller. Klik her for opskriften på glutenfrie fastelavnsboller.

Hvis du har lyst til flere sundere søde sager, så kan du trykke på “opskrifter” i menuen, og derefter på “søde sager”. Har bl.a. opskrifter på raw cakes, kager, nutella, muffins og meget mere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *