Sund Rabarberkage! vegansk og uden gluten og tilsat sukker

sund rabarberkage

sund rabarberkage

Den oplagte sommerkage!

– Sund Rabarberkage

En sund rabarberkage som bare kendetegner dansk sommer og dens råvarer! Der er nogle madvarer som bare kendetegner den danske sommer, og det er helt klart; rabarber, jordbær og ærter. Vores have er fyldt med rabarber, eller det vil så sige, at bagerst i haven i det ene hjørne gror der masser af rabarber. Når man er så heldig at være selvforsynende med rabarber, så skal man da også bruge dem! Har og vil fremover prøve at få lavet flere opskrifter hvor rabarber indgår. Indtil videre har jeg lavet rabarberkompot uden sukker, sund is med rabarber og nu en sund rabarberkage. En ting som kan være svært i det sunde køkken er, at gøre de meget syrlige rabarber sødere. Dog synes jeg, at jeg har gjort et godt arbejde i denne kage, hvis jeg skulle sige det selv, haha 🙂 Rabarberne skal jo også være syrlige, dog tilpas syrlige, hvis man kan sige det sådan. Denne “sund raberberkage” er bl.a. blevet sødet med bananer og tørret abrikoser, som også giver en god smag til kagen

Skal den serveres med noget til?

Hvis du ikke er til den lidt syrlige rabarber smag, så kan du sagtens toppe denne sunde  rabarberkage med noget sødt; fx en klat honning eller ahornsirup. Personligt kan jeg anbefale et par stykker banan og lidt rosiner til og en klat skyr eller plantebaseret yoghurt. Men… du kan sagtens spise rabarberkagen som den er! Den er lækker som den er, men nogle kan bare godt lide lidt ekstra, hihi.

upside-down-mønster

Rabarberne bliver skåret ud og derefter lagt i et fint mønster i bunden. Når kagen engang er færdigt bagt, så vendes kagen om, så bunden nu bliver til toppen. rabarberne bliver helt bløde og dejlige, så vær også lidt obs. når du skal have kagen ud af formen, da rabarberne kan sidde fast i bunden. Når det gælder mønsteret, så kan du gå “crazy”! Jeg vil endelig havde lavet et “stjerne” agtig mønster, men jeg opgav hurtigt, haha. Hvis du er en haj til sådan noget, så lav et vildt mønster, og send mig meget gerne et billede! 🙂 Mit mønster består af to rækker af rabarber som skal forstille pile som peger den ene vej, og ved sidden af der er der også to rækker af rabarber, hvor de peger den anden vej. Det eneste du skal sørger for i dit mønster er, at rabarberne ligger tæt, så der ikke er meget luft i mellem dem, for så kan dejen løbe igennem og måske ødelægge mønsteret.

sund rabarberkage

Sund rabarberkage:

rabarberkage

Antal 1 kage

Ingredienser

  • 2 bananer
  • 1 dl. hirsemel
  • 1/2 dl. mandelmel blendet mandler
  • 1 & 1/2 dl. havregryn
  • 1 dl. kokosmel revet
  • 2 dl. kokosmælk
  • 1/2 dl. rosiner
  • 3 tørret abrikoser
  • 1/2 tsk. kanel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ca. 5 rabarber

Sådan gør du

  1. Kom alle ingredienserne undtaget rabarberne i en foodprocessor og blend alle ingredienserne godt sammen til en dej.

  2. Vask rabarberne og skær enderne af.

  3. Når alle rabarberne er skåret ud, da skal du begynde at lave mønsteret

  4. Brug en springform med en diameter på 20 cm.

  5. Hvis du laver det mønster med pilene som jeg har lavet:

    Skær rabarberne ud i ca. 3 cm. i længden. 

    enderne skal skæres skråt.

    Brug billederne til at se hvordan mønsteret skal se ud.

    Mønsteret består af to rækker af rabarber som skal forstille pile.

  6. (Sørg for at rabarberne ligger tæt sammen i mønsteret)

    Hæld dejen ned i formen, dvs at dit rabarbermønster bliver dækket af dej og ligger i bunden af kagen

  7. Bag kagen ved 190 grader i 35-40 min.

  8. Kagen køles af, og derefter tages formen af og kagen vendes lige så forsigtig, så rabarbermønstret i bunden nu bliver til toppen af kagen.

KUNNE DU LIDE OPSKRIFTEN?

Du må meget gerne dele et billede med mig, hvis du laver nogle af mine opskrifter. Vil elske at se jeres billede, og i må også meget gerne komme med noget feedback og spørgsmål, hvis i har nogle. Tag mig meget gerne i jeres billeder på instagram.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *