Spøgelses-milkshake! Vegansk halloween-udgave

BØH….

Spøgelses-milkshake - vegansk

Spøgelses-milkshake

Uhyggelig lækker, det er hvad denne cremet veganske milkshake er!

Banan er hovedingrediensen i denne spøgelses-milkshake, der er 4 bananer i en shake.

En shake fylder også hele glasset, som i ser på billedet, det er måske lige i overkantet for 1 person. Derfor kan du dele shaken i to, så vil mene at opskriften er for to glas spøgelses-milkshake.

Bare rolig!

Det er en spøgelses-milkshake, men der er ingen spøgelseskøer i, da den er vegansk. Men måske et bar spøgelsesbananer har sneget sig ned i milkshaken…? hehe.

Spøgelses-milkshake - vegansk

Sød og lige noget for børn!

Argh, okay. Den er for ALLE, både børn og voksne, veganere og ikke veganere.

Det er jo bare en lækker bananshake!

Smagen er mild og sød, og så er konsistensen dejlig cremet. Jeg vil mene, at denne spøgelses-milkshake er velegnet for børn.

Hvorfor?

Fordi, den som sagt har en mild og sød smag, som de fleste børn ELSKER.  Og det ligner et spøgelse, den er jo mega sej!

Halloweenfest

Jeg kommer med 5 halloween-opskrifter i slut oktober måned, og denne spøgelses-milkshake er nummer 3 i rækken.

Der bliver både noget til den søde tand og noget til den saltede side. (denne milkshake er helt klart til den søde tand).

Alle opskrifterne er meget velegnet til din halloweenfest, om det er for dine børn eller hele familien.

Spøgelses-milkshake - vegansk

Flere Halloweenopskrifter

Spøgelses-milkshake - vegansk

Spøgelses-milkshake OPSKRIFT!

Spøgelses-milkshake

Antal 1 stort glas

Ingredienser

milkshaken

  • 4 frosne bananer
  • 1 dl- kokosmælk
  • 2 spsk. æblemos kan undlades eller erstattes
  • lidt ingefær. ca. 1 cm.

glasset

  • glas
  • mørk chokolade
  • 1/2 dl. kokosmel
  • 1 tsk. kakaopulver

Sådan gør du

Lav et spøgelses-glas

  1. find et glas frem, fx sådan et stort jar, som jeg bruger. 

  2. smelt noget mørk chokolade

  3. Du skal tegne to øjne og en mund på glasset med dit smeltede chokolade

    Brug en spisepind, tandstik eller hvad du finder brugbart til at tegne spøgelset med på dit glas. 

  4. stil glasset på køl. obs. hvis du kan lægge glasset ned, så gør det. 

    Ellers kan chokoladen løbe ned af glasset, og det vil vi ikke have. 

  5. når chokoladen er stivnet, så laves kokosbåndet

  6. bland kokosmelet og kakaopulveret sammen i en lille skål

  7. hæld lidt ahornsirup i en lille skål og pensel det på glassets kant med en pensel. Obs. brug en pensel du kun bruger til madlavning.

Spøgelses-milkshaken

  1. hvis du ikke allerede har frosne bananer i fryseren, så pil skrallen af bananerne og skær dem i skiver. kom dem derefter i en plastik pose og i fryseren.

  2. skær skrællen af ingefæren. Du skal bruge omkring 1 cm af ingefæren. Skær derefter ingefæren ud i små tern. 

  3. Når dine bananer er frosset, så kan du lave din milkshake.

    Kom alle ingredienserne i en stærk blender eller i en foodprocessor og blend det, indtil der ikke er klumper i. 

  4. Hæld det på glas

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *