Spinatpandekager med grønkål og banan.

Spinatpandekager med grønkål og banan - sund opskrift

Grøn, Grønnere, Grønneste (disse pandekager).

Disse Spinatpandekager med grønkål er helt igennem perfekte til dig, som ikke får spist dine grøntsager! Er du dårlig til at få spist nok grøntsager, og har du måske lidt svært ved at få spist spinat og grønkål? Jeg har mikset en god pandekagedej sammen, som ender ud i et super sundt og velsmagende resultat. Du får masser af spinat og grønkål, men disse spinatpandekager med grønkål smager altså stadig godt og sødt. De er desuden nogle af de grønneste pandekager du finder, hehe!

Weekend = Pandekager

For mig er weekend lige med “fancy morgenmad”, og pandekager er helt sikkert en af storfavoritterne. I weekenden har jeg god tid til at lave morgenmad, så der bliver havregrøden/køleskabsgrøden skiftet ud med noget andet. Pandekager er altid et hit, og man kan lave tusind forskellige slags. Oftest når det er min mor, som laver pandekager, så bliver det de helt nemme og sunde bananpandekager. De smager supergodt og er utrolig nemme og hurtige at lave. Men når jeg går i køkkenet, så får pandekagerne gerne et tvist! Fx spinatpandekager, blåbærpandekager og hvad jeg ellers kan finde på.

Spinatpandekager med grønkål og banan - sund opskrift

Flere opskrifter på lækker morgenmad:

spinatpandekager med grønkål

Antal 15 stk.

Ingredienser

  • 150 g. frossen spinat
  • 100 g. frossen grønkål
  • 1 banan
  • 1 dl. kikærtemel andet mel kan også bruges
  • 1 dl. quinomel andet mel kan også bruges
  • 1 dl. boghvedemel andet mel kan også bruges
  • 1/2 dl. fiberhusk
  • 1 dl. plantemælk fx havredrik
  • 2 dl. vand

Sådan gør du

  1. kom 1/2 dl. fiberhusk sammen med 1 dl. vand og bland det sammen i en lille skål

  2. Kom de frosne grøntsager op i en lille gryde, og kog dem i et par minutter. Det er dog ikke nødvendigt, men så bliver de lettere at blende for blenderen/foodprocessoren.

  3. Kom grøntsagerne, banan og plantemælk i en blender/minihakker/foodprocessor og blend det godt sammen.

  4. Rør alt melet sammen i en skål og tilsæt derefter; det du lige har blendet sammen (grøntsager,banan og plantemælk), fiberhusk-blandingen og den sidste dl. vand. Rør nu det hele godt sammen til den dej. OBS. det er ikke en tynd og flydende dej af slagsen, men en ret tyk en.

  5. varm en pande op med lidt kokosolie på, og steg pandekagerne. 1 lille pandekage er ca. 1/2 dl. dej. OBS: når du kommer dejen på panden, så tag fx en ske og flad dejen ud. 

Spinatpandekager med grønkål og banan - sund opskrift

Kunne du lide opskriften?

Du må meget gerne dele et billede med mig, hvis du laver nogle af mine opskrifter. Vil elske at se jeres billede, og i må også meget gerne komme med noget feedback og spørgsmål, hvis i har nogle. Tag mig meget gerne i jeres billeder på instagram.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *