Overnight Chia-havregrød | vegansk, sund

overnight chia-havregrød

Ikke blot chia pudding, men meget mere

Denne opskrift er en mættende, sund og lækker morgenmad (Overnight chia-havregrød). Ikke blot en simpel chia pudding af vand og chiafrø. Der er både havregryn i til at gove mæthed, og banan og ahornsirup og flere lækre ingredienser. Denne overnight chia-havregrød er supernem at røre sammen om aftenen, og så dagen efter er morgenmaden klar.

Spar 5 min. om morgenen

Er selv rigtig stor fan af disse “overnight oats” eller køleskabsgrød, hvert fald hvor grøden bliver stillet i køleskabet om aftenen, og næste morgen er grøden klar til at spise. Der sparer mig de små fem minutter det tager at lave og koge havregrød. Det er ret smart hvis man er lige som mig, og stort set aldrig er i særlig god tid. Her på det sidste er jeg kommet lidt senere afsted om morgenen, ved ikke helt hvorfor, men er hurtig morgenmad som denne, kunne helt klart få mig hurtigere ud af døren.

overnight chia-havregrød

Også en smoothie-opskrift

Til min overnight chia-havregrød lavede jeg en hurtig bær-smoothie til. Jeg hældte grøden og smoothie i et to syltetøjsglas, og det endte med at se rigtig fint ud. Styling var for billedets skyld, så du behøver ikke selv style det i et glas i lag, bare spis det af en skål, og nyd det.

Opskrift på chia-havregrød

chia-havregrød

Antal 2 personer

Ingredienser

  • 2 spsk (ca. 20 g.) chiafrø
  • 1/2 dl. havregryn
  • 1 spsk. tahin
  • 1 spsk. ahornsirup
  • en halv banan
  • 15 g. rosiner
  • 2,5 dl. risdrik

Sådan gør du

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en stor bøtte eller stort "syltetøjsglas".

  2. Kom grøden på køl natten over, eller mindst et par timer.

  3. Klar til at spises om morgenen med fx smoothie, granola og frugt til.

Opskrift på smoothie

Smoothie

Ingredienser

  • 20 g. frosne blåbær
  • 45 g. frosne jordbær
  • en halv banan
  • 1/2 dl.l havredrik

Sådan gør du

  1. Blend alle ingredienserne sammen i en blender og derefter er smoothien færdig.

    Smag evt. smoothie til og vurder smagen og konsistensen. Du kan komme mere havredrik i, hvis den skal være mere flydende, og mere banan og frosne bær, hvis den skal have en mere fast konsistens. 

overnight chia-havregrød

Opskrift på granola

Klik her for opskriften på granolaen. 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *