Linsegryderet med ris til

Klar på en lækker og sund opskrift på en linsegryderet?….

ja men okay så! 🙂 Scroll ned for opskrift.

Linsegryderet

Linsegryderet med masser af grøntsager

En smagfuld og mættende vegetarisk & vegansk gryderet. Proteinerne kommer primært fra de røde linser i retten. Af grøntsager er der gulerod, selleri, champignon, peberfrugt og tomat (tomat er en frugt, I know I know).

En af de nemme og smagfulde vegetarretter man kan lave, er fx disse gryderetter. Det er supernemt at proppe både mange grøntsager i og plantebaseret kilder til protein. I denne opskrift bruger jeg røde linser, men der er masser af muligheder for gryderetter. Forskellige slags linser, bønner og kikærter passer fantastisk i gryderetter, men også produkter som tofu og tempeh kan bruges.

Derfor en både lækker og sund aftensmad til de kolde efterårsdage, hvor man gerne vil varme sig på en god gryderet.

Efterårsmad

Det er pludselig blevet ret koldt, når jeg skal cykle til skole om morgenen. Jeg tænker det er på tide til at bruge vanter, så de stakkels fingrer ikke skal fryse af. Det er et tegn på, det er efterår og bestemt ikke sommer mere. Derfor kalder appetitten også på noget lækkert efterårsmad. Varme gryderetter med lækre krydderier – præcis som denne!

Linsegryderet

Lidt ala tøm-køleskabet-ret

Denne ret er med opskrift, men man kan sagtens improvisere, en lille freestyle i køkkenet, med de ingredienser man nu engang har liggende.

For eksempel hvis du har gulerødder, squash, champignoner og lidt rester af spinat i køleskabet, så smid en lækker omgang gryderet sammen med de grøntsager.

Du kan fx tage udgangspunkt i denne opskrift, bruge de mængder krydderier osv., men så bruge de grøntsager du lige har liggende. Det er bare super smart, for så kan man få brugt nogle af de grøntsagsrester man har liggende. Totalt stop madspild, og jeg er vild med det!

Linsegryderet

Opskrift på Linsegryderet med grøntsager

Linsegryderet

Ingredienser

  • 2,5 dl. røde linser
  • 200 g. champignoner
  • 250 g. gulerødder
  • 130 g. selleri
  • 260 g. tomater
  • 400 g. hakket tomater på dåse
  • 1 spsk. garam masala
  • 1 spsk. paprika
  • 1 + 4 dl. kogende vand
  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed

Sådan gør du

  1. Skral gulerødderne og skær dem i skiver.

  2. Skyld selleristænglerne godt og skær dem ud i små skiver.

  3. Hak løgene (både hvidløg og løg), svits dem i en stor gryde med lidt olie.

  4. Tilsæt gulerods- og selleriskiverne i gryden og svits dem.

  5. Skyld champignonerne og skær dem ud i mindre stykker.

  6. Når gulerødderne og sellerien har svitset i ca. 5 min. hælder du 1 dl. kogende vand i, lad det småkoge i 10 min.

  7. Kom bagefter champignonerne og tomaterne i gryden også.

  8. Hæld de røde linser op i en si, og skyld dem under rindende vand.

  9. Tilsæt linserne, 4 dl. kogende vand og hakket tomater på dåse til gryden.

  10. Kom krydderierne i og rør rundt i gryden. Kom låg på gryden og lad det simre i 15-20 min. Rør rundt i det engang i mellem.

  11. I mellem tiden kan man koge ris. Kog risene efter ansivnigen på pakken.

  12. Når gryderetten er kogt færdig, kan man med fordele smage retten til, og tilsætte lidt salt og peber.

    Server gryderetten sammen med ris, og evt. lidt friske krydderurter til som pynt og ekstra smagsgiver.

Instagram: papayaprinsessen

Flere opskrifter på aftensmad?

Prøv fx min livret….. Vegansk Lasagne!

Den er cremet, lækker, fyldt med grøntsager, proteinrig og så vegansk! Man savner ikke den traditionelle kød-lasagne, når man kan lave sådan en her vegansk lasagne. Klik her for opskriften.

Nu når vi snakker om gryderetter hvad så med en curry?

En vegansk kikærte curry med blomkål, squash og peberfrugt. Til curryretten serverer jeg quinoa til. En lækker og sund efteråsaftensmad.

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *