Kikærtebøffer til din vegetarburger! – En burger der vil noget!

Vegetarisk bøf med kikærter, linser, champignon, nødder og andre gode sager.

kikærtebøf

Hvorfor vegetarisk? – Kikærtebøf

Hvorfor en vegetarisk kikærtebøf? Vi tænker på vores egen sundhed, miljøet, dyrevelfærd og FORDI at plantebaseret mad smager mega godt og er mega farverigt og sundt, derfor! Vær ligeså awesome som denne kikærtebøf og skån miljøet og forkæl din krop med noget god næring og lækker mad. På billedet ser i nok hvor farverig en burger faktisk kan være, og hvor mange grøntsager man kan få puttet ind i sådan en burger.

Broccoli-burgerboller

På billedet ser i en grøn burgerbolle, som er en broccoli-burgerbolle. opskriften finder i her. For at pifte sin burger endnu mere op, og få så mange grøntsager indenbords som muligt, så er der også kommet broccoli i dejen til burgerbollerne. Burgerbollerne kan sagtens spises som normale boller, fx med sund Nutella til.

Tips til at lave en awesome kikærtebøf!

✘ Brug friske og gode råvarer

✘ Brug kikærter fra dåse/karton, da det er de færreste som lige har kikærter klar.

✘ Brug lige lidt tid på at forme kikærtebøfferne, så du ikke bare ligger en klat på panden. De skulle jo gerne være nogenlunde runde, haha.

✘ Vær forsigtig når du vender kikærtebøfferne, de er ret bløde i det.

kikærtebøf
kikærtebøf

Kikærtebøffer

Ingredienser

  • 230 g. kikærter
  • 1 dl. røde linser
  • 2 dl. vand
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 spsk. fiberhusk
  • 1/2 dl. vand
  • 60 g, champignon
  • 1/2 løg
  • 1 håndfuld hasselnødder
  • 1/2 tsk. salt

Sådan gør du

  1. Skyld linserne i en si og kom dem over i en gryde. Kog linserne i 2 dl. vand i 15-20 min. Husk at røre lidt rundt en gang imellem, ellers vil linserne brænde lidt fast i bunden af gryden.

  2. bland 1 spsk. fiberhusker og 1/2 dl. vand sammen i en skål, og rør lidt rundt.

  3. skyld persillen og hak den derefter

  4. skyld champignongerne godt og sørg for at der ikke er mere jord på.

    Derefter skæres/hakkes de i mindre stykker

  5. pil løget og hak det derefter

  6. hak hasselnødderne, gerne lidt groft, så der er noget bid.

  7. linser, kikærter, salt, løg og husk-blandingen kommer over i en foodprocessor og blendes til en ensartet masse.

  8. kom indholdet fra foodprocessoren over i en skål, og bland nu persille, champignoner og hasselnødder i og rør godt rundt

  9. form dejen til bøffer og steg dem på panden. Vær lidt forsigtig når bøfferne skal vendes, de er nemlig lidt bløde.

    Du kan også prøve at bage bøfferne i ovnen.

Vil hjertensgerne se jeres billeder, hvis i laver nogle af mine opskrifter! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne.

Så tag eller send mig gerne jeres billeder.

Kh. Papayaprinsessen.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



1 thought on “Kikærtebøffer til din vegetarburger! – En burger der vil noget!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *