kikærte curry med blomkål, squash og peberfrugt

 kikærte curry

Kikærte curry med blomkål, squash, peberfrugt, kokosmælk og andre gode sager.

Kikærte curry – En vegetarisk og vegansk aftensmad, som er fyldt med grøntsager og indeholder proteiner fra kikærterne. Det er en lækker og cremet gryderet med masser af god smag. Den er simpel at lave og tager ikke lang tid. Som tilbehør kan du fx koge quinoa eller ris. Top også gerne din portion med frisk persille eller lidt salat.

Hvis du laver en af mine opskrifter, så er du meget velkommen til at sende et billede, og skrive hvad du synes om opskriften. Vil blive meget glad for at få lidt feedback. 🙂

hvorfor vegetarisk?

Jeg elsker personligt selv at lave vegetariske- og veganske retter, og det er af mange årsager. Mindre kød er bedre for miljøet, der kommer mindre CO2 udslip. Jeg er ikke verdensstørste dyreelsker, men alligevel så synes jeg da, at det er sindssygt synd at dræbe dyrene, og så på den måde det sker. 🙁 En anden ting er så sundhed, som nok er min primære grund. Holdningen til om animalske produkter er “sundt”, kan være meget forskelligt. Jeg har dog den holdning at kød er knap så sundt, og jeg undgår også svine- og oksekød. Jeg bryder mig overhovedet ikke om det mere. Derfor er det perfekt med vegetariske retter, hvor man skruger op for grøntsagerne!

kikærte curry

Andre ideer til aftensmad

Prøv også denne gryderet med søde kartofler, græskar og hvide bønner.

Eller denne cremet og smagfulde hokkaidosuppe med sprød toppings.

tips til at lave en lækker kikærte curry

✘ brug friske råvarer og gerne økologiske, så undgår du pesticidrester.

✘ Smag til med krydderierne.

✘ top gerne din portion med græsk yoghurt/ frisk persille/ vårsalat/ cashewnødder.

✘ Kog quinoa eller ris til. (Quinoa= 2 dl. quinoa koges i 3 dl. vand i ca. 20 min.)

kikærte curry

kikærte curry med grøntsager

Antal 4 per.

Ingredienser

  • 420 g. blomkål
  • 240 g. kikærter
  • 1 peberfrugt rød
  • 1 dåse kokosmælk
  • 180 g. squash ca. en squash
  • 1 tsk. garam masala
  • 1 tsk. karry
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. red curry "paneng red curry"
  • 1 løg

Sådan gør du

  1. sørg for at alle grøntsagerne er vasket før du begynder

  2. skær blomkålen ud i mindre stykker, gerne så det er små blomkålsbuketter 

  3. skær også peberfrugten og squash ud i tern

  4. bland alle krydderierne sammen i en lille skål

  5. varm en gryde op og steg løget i lidt olie

  6. Kom derefter krydderierne i. Vær ekstra obs når krydderierne er i, da det let brænder/sidder fast i bunder

  7. kom nu blomkål, squash og peberfrugt i gryden, og steg dem. Rør rundt en gang i mellem.

  8. derefter kommes kokosmælken og kikærterne i.

  9. lad det simre i ca. 20 min. og rør lidt rundt undervejs.

  10. Server kikærte curryen med ris eller quinoa til, og top gerne retten med friske krydderurter eller vårsalat, ristet cashewnødder og evt. en klat græsk yoghurt/skyr eller et vegansk alternativ som havrefraiche. 

kikærte curry

Vil hjertensgerne se jeres billeder, hvis i laver nogle af mine opskrifter! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne.

Så tag eller send mig gerne jeres billeder.

Kh. Papayaprinsessen.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *