Greenie! Smoothie + Video

greenie

Start dagen ud med flydende grøn energi!

I dag for du opskriften på en lækker grøn smoothie, kaldet en greenie.

Lækker cremet smoothie fyldt med sunde ingredienser, både frugter og grøntsager. Som navnet tyder på, så er smoothien grøn, og den består derfor primært af grønne frugter og grøntsager. Der kan være ret store forskelle på hvor “sund” en smoothie er. Vi kender nok alle den med: jordbær, banan og yoghurt. Tja, altså den er ikke usund, men er smoothie fyldt med mange forskellige grøntsager og frugter, er altså noget sundere, da den bl.a. indeholder grøntsager, så vi gør indholdet af frugtsukker mindre og får masser af vitaminer og mineraler.

Du får også en video! Jah. – greenie

Har filmet videoen step by step imens jeg laver smoothien. Så hvis du godt kunne tænke dig at se en lille “smoothievideo”, så finder du den lige nedenunder, eller du kan hoppe ind på min youtubekanal.

Husk at i meget gerne må sende billeder, hvis i laver nogle af mine opskrifter! vil elske at se dem. 🙂

 3 fif til at lave en greenie (smoothie).

✘ Brug både friske ingredienser men også frosne ingredienser.

✘ Kom evt. en spsk. af en kvalitetsolie i

✘ Kom først væsken i blenderen og derefter de andre ingredienser, så vil den have nemmere ved at blende.

Grøn smoothie

Ingredienser

  • 1 banan
  • 150 g. ananas
  • 75 g. appelsin
  • 5 g. ingefær
  • 1 avocado
  • 1 dl. havredrik
  • 1 dl. appelsinjuice
  • 55 g. grønkål
  • 40 g. edamamebønner
  • evt. mere væske

Sådan gør du

  1. Skyl og skræl de ingredienser som skal det.

    du kan evt. skære dem ud i mindre stykker, så er det lettere for blenderen

  2. Kom alle ingredienserne i blenderen og blend til en ensartet smoothie.

    Tilsæt mere væske hvis den ikke er flydende nok.

Vil hjertensgerne se jeres billeder, hvis i laver nogle af mine opskrifter! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne.

Så tag eller send mig gerne jeres billeder.

Kh. Papayaprinsessen.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *