Greenie | Grøn Smoothie Bowl

greenie

Greenie – en grøn smoothie bowl

Der findes masser af smoothies og også mange variationer af den såkaldte “greenie”. En greenie, er en grøn smoothie, som oftest indeholder mange grøntsager, så som spinat og broccoli. Der er dog masser af opskrifter på grenies derude, og det er meget forskelligt hvilke grøntsager og andre ingredienser man bruger.

Ærte- og risprotein i smoothie

For at oppe proteinindholdet i smoothien, kommer jeg lidt vegansk proteinpulver i. Jeg bruger ærteproteinpulver og risproteinpulver fra Myprotein. Grunden til jeg bruger netop det proteinpulver er, at jeg synes det har en nogenlunde neutral smag, når jeg bruger det i mad. Fx bruger jeg det stort set hver morgen i men grød, og det er ikke rigtig noget man kan smage. Det passer også rigtig godt til denne greenie, så vi ikke for en grim smag, som fx hampeproteinpulver godt kan give, eller man bruge pulver med kakaosmag, for det passer jo heller ikke ind.

 

greenie

Spinat og grønkål – men stadig sød

Det grønne i min greenie-opskrift kommer fra frossen spinat og grønkål. Lige hurtigt tænker man ikke den kan smage godt med GRØNKÅL?! i en smoothie. Jov det kan det godt, trust me!

Det handler om hvor meget du kommer i, og hvilke andre ingredienser som også er i din smoothie. Jeg bruger banan og lidt ahornsirup til at søde min greenie med, og give den god smag. Så man smager ikke spinat og grønkål særlig meget, ma smager en god og dejlig smag.

greenie

OPSKRIFT på Grøn Smoothie Bowl:

Greenie - smoothie bowl

Antal 1 portion

Ingredienser

  • 1 banan
  • 100 g. frossen spinat løsfrossen
  • 45 g. frossen grønkål i små kugler
  • 2 store spsk. ærte- og risprotein
  • 1 & 1/2 dl. havredrik eller risdrik
  • evt. lidt ahornsirup for ekstra sødme

Sådan gør du

  1. Kom alle ingredienserne i en blender og blend det indtil smoothien har en ensartet konsistens, og der ikke er klumper.

    Smoothie skal ikke være helt flydende, da den jo ikke skal drikkes, men spises som smoothie bowl.

  2. Hæld smoothien op i en skål og top med dine yndlingstoppings. Jeg brugte granola, kokosflager og gojibær.

Du er velkommen til at fælge med på både Instagram og YouTube. På Instagram er jeg mest aktiv, nemlig hver dag, hvor jeg poster en masse omkring mad.

På YouTube oploader jeg engang imellem madvideoer. Link til begge lige neden under.

Instagram: Papayaprinsessen

Youtube: Papayaprinsessen

Flere opskrifter på smoothies!

Her er en anden opskrift på en grøn smoothie, som indeholder lidt flere frugter. Bl.a. ananas, appelsin og ingefær, som giver en eksotisk og frisk smag. Klik her for opskriften!

greenie

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *