Glutenfrie boller! den nemmeste opskrift.

glutenfrieboller

glutenfrie boller

Glutenfrie boller-grundopskrift

Denne opskrift på glutenfrie boller er meget simpel og består af 5 punkter på ingrediens listen. Der er dog en ting som er lidt speciel ved denne opskrift, jeg har nemlig ikke angivet hvilket mel i hvilke mængder. Dette er nemlig en grundopskrift, hvor du får at vide hvor meget mel du skal bruge, og derefter kan du bruge det mel du lige har i køkkenskabet. Det er nemlig så besværligt, hvis man ikke kan lave de boller man gerne vil, bare fordi man mangler en type mel. Jeg har givet eksempler på hvilket mel jeg bruger i opskriften, men du er fri til at bruge dine yndlings meltyper. Når melet varierer fra gang til gang, så bliver resultatet af bollerne også lidt anderledes, det er jo klart.

Hvilket “mel” bruger jeg?

I vores “melskab” herhjemme der har: Kikærtemel, Hirsemel, Quinoamel, Boghvedemel og et glutenfrit melmix fra Finax i en blå pakke som hedder “lägprotein Mjölmix”, altid en plads i skabet. Der er disse meltyper jeg bruger når jeg bager, og når jeg bager disse boller, så er det gerne et mix af alle disse meltyper. Finax har lavet forskellige typer af glutenfrie melmix, men det er den i den blå pakke ved navn “lägprotein Mjölmix”, som jeg bruger mest. Man kan af og til finde melmixene i Rema 1000 på hylderne med deres “specialvarer”, eller hvad man kalder den hylde, hvor varerne hele tiden variere. De andre typer mel kan du købe i helsekostbutikker, og så mener jeg også du kan købe nogle af dem i Kvickly og Føtex.

Hvorfor bager jeg glutenfrit?

Nogle spørg mig hvorfor jeg bager glutenfrit, og om jeg har allergi. Svaret er faktisk, at jeg godt kan tåle gluten, jeg er bare mest til at bage uden. Det er som sådan ikke gluten der er min fjende her, haha, jeg vil bare gerne bage med noget “sundere” mel end hvedemel og den slags. De glutenfire meltyper jeg bruger er fx baseret på kikærter, og der får du protin og gode ting som kikærterne indeholder. Jeg synes man får bedre næring ved at bruge disse meltyper, og derfor kan jeg bedst lide at bage glutenfrit. Desuden så kan de der ikke tåler gluten tåle mine opskrifter, og det er da ret fedt, ik`? Min mor er heler ikke så glad for gluten, da hun bl.a. får ret ondt i knæene, hvis hun spiser gluten til daglig. Jeg kender mange som oplever en positiv effekt ved at spise glutenfrit, og dermed smide hvedemelet ud fra deres kost.

glutenfrieboller

Glutenfrie boller (en grundopskrift)

Antal 8 boller

Ingredienser

  • 6 dl. vand
  • 1/2 dl. HUSK psyllium-frøskaller
  • 370 g. mel fx: 100 g. kikærtemel, 100 g. quinoamel, 100 g. boghvedemel og 70 g. havregryn
  • 1/2 tsk. salt
  • ca. 1 & 1/2 dl. kerner

Sådan gør du

Sådan gør du:

  1. Bland husk og vand sammen i en stor skål, og efter lidt tid burde blandingen "gelere". (husk opsuger nemlig vandet)

  2. i en anden skål blander du alt melet, kernerne og salt sammen og rører rundt

  3. hæld nu melblandingen op i den store skål sammen med husk-blandingen. Kom ikke alt melet i på en gang, men lidt mel af gangen i og rør rundt. 

  4. form dejen til boller. OBS: de hæver lidt når de bager.

  5. Bag bollerne ved 220 grader i 25-30 min.

Ideer til pålæg til boller:

Kunne du lide opskriften?

Du må meget gerne dele et billede med mig, hvis du laver nogle af mine opskrifter. Vil elske at se jeres billede, og i må også meget gerne komme med noget feedback og spørgsmål, hvis i har nogle. Tag mig meget gerne i jeres billeder på instagram.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *