Cremet Græskarsuppe! – med kikærte- og græskarkernetopping

lækker cremet græskarsuppe lavet på hokkaidogræskar med sprødt og krydret topping.

Hvad er bedre end at komme ind fra kulden af, og få varmen på en lækker suppe med græskar?

Denne suppe er ikke kompliceret at lave, men smager virkelig dejligt og cremet, og så tager den heller ikke lang tid at lave.

Du får også opskriften på “toppings” i form af stegte og krydret kikærter- og græskarkerner med krydderier.

Det giver noget “chrunch”, noget sprødt til toppen.

Som ekstra tilbehør har jeg taget en glat havrefraiche på. Det er cremefraiche lavet på havre istedet for komælk. Du kan fx også bruge skyr eller græsk yoghurt istedet, hvis du er til mælkeprodukter.

husk endelig at dele jeres madbilleder, hvis i laver nogle af mine opskrifter. Vil elske at se dem! 🙂 

 

Tips til græskarsuppen

✘ brug hokkaidogræskar og ikke en anden variant, da de har en anden smag.

✘ Smag til i forhold til krydderierne.

✘ Brug noget toppings til din græskarsuppe, fx kikærte- og græskarkernetoppings eller havrefraiche.

græskarsuppe  græskarsuppe

Du vil måske også kunne lide denne opskrift på gryderet med søde kartofler, græskar og hvide bønner

Græskarsuppe

Antal 4 portioner

Ingredienser

  • 800 g. hokkaidogræskar
  • 2 gulerødder
  • 1 løg mellemstørrelse
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. spidskommen
  • lidt revet muskatnød
  • ca. 1 liter kogende vand
  • 1 bouillon

Sådan gør du

  1. Hak løget og pres de fed hvidløg, og svits dem i en gryde i lidt olie.

    kom derefter krydderierne i.

  2. Vask græskarret og vej 800 g. af. Skær græskarret ud i mindre stykker.

  3. Skral gulerødderne og skær også dem i mindrestykker.

  4. Kom græskarret og gulerødderne i gryden.

  5. tilsæt derefter en bouillon og 1 liter vand.

    (tag lidt under 1 liter i, og tilsæt evt. mere når suppen er blendet, så den ikke bliver for flydende). 

  6. lad det koge/simre i 20 min.

  7. Blend derefter suppen med en stavblender og smag evt. til med salt og peber.

græskarsuppe

stegte kikærter- og græskarkerner

Ingredienser

  • 150 g. kikærter Obs. kikærterne er iblødsat og kogte efter anvisning, eller brug dem på dåse.
  • 40 g. græskarkerner
  • olivenolie
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. peber
  • 1/2 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. timian

Sådan gør du

  1. Bland alle ingredienserne sammen i en skål, og kom et par spsk. olivenolie i og rør rundt.

her er der to måder du kan tilberede det på:

I ovnen

  1. Kom blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag det i ovnen ved 200 grader i 20-30 min.

På panden

  1. Kom blandingen på panden og steg det ved høj varme. 

    De skal være stegte men ikke brændte

Vil hjertensgerne se jeres billeder, hvis i laver nogle af mine opskrifter! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne.

Så tag eller send mig gerne jeres billeder.

Kh. Papayaprinsessen.

Billedresultat for instagram logo  Instagram: Papayaprinsessen



1 thought on “Cremet Græskarsuppe! – med kikærte- og græskarkernetopping”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *