Chokoladenødder

 

Chokoladenødder – Lav dem selv!

Du kender sikkert godt de forskellige dyre nødder og lakridser med chokolade overtræk, som man kan købe. De er lækre, men dyre! Desuden er det tit mælkechokolade som er brugt.

Derfor har jeg lavet mine egne chokoladenødder, som både er lækkert, nemt at lave og meget billigere.

Tag-selv-nødder i svenske supermarkeder.

Jeg har efterhånden været rigtig mange gange i Sverige, både på ferie i sommerhuse og hytter, og endagsture til Malmø. I både ICA og Willys, som r supermarkeder i Sverige, kan man blande nødder og lakrids selv. Det er ligesom med slik, der er bare nødder og lakrids. Nødder, saltet nødder, nødder med chokolade overtræk, rosiner med chokoladeovertræk, lakridser og lakridser med chokolade overtræk.

Det er helt vildt lækkert!

SÅ når vi er i Sverige blander jeg gerne en lille pose med chokonødder.

 

Chokoladenødder

Julestemning

Det jo snart jul…..

Disse chokoladenødder er i udgangspunktet ikke nogen juleopskrift, men…. Nødder, chokolade og kanel (valgfrit at drysse på nødderne), det er jo julet. Så jeg synes de passer godt til julelækkerierne her i december måned. Hvis man vil gøre dem rigtig julet, så drys en masse julekrydderier ovenpå chokolade, før den størkner.

Chokoladenødder

OPSKRIFT PÅ CHOKOLADENØDDER:

Chokoladenødder

Ingredienser

  • mandler
  • hasselnødder
  • cashewnødder
  • god mørk chokolade
  • evt. kanel eller andre julekrydderier

Sådan gør du

  1. Hæld den ønskede mængde af forskellige nødder på en bageplade beklædt med bagepapir. Rist nødderne i ovnen i ca. 6 min. ved 200 grader.

  2. Lad nødderne køle af. Hvis skallen på fx hasselnødderne sidder løst, kan du lige nuller dem af.

  3. Smelt chokolade, det kommer an på hvor mange nødder du bruger. Start med at smelte lidt chokolade, hvis det ikke er nok kan du altid smelte noget.

    Hvis du er den avanceret type, så kan du temperere chokoladen.

  4. Kom et par nødder ned i den smeltede chokolade, og fisk dem op med en gaffel igen og placer dem på et stykke bagepapir. Det gør du med alle nødderne.

    Du kan lade dem størkne ved stuetemperatur eller i køleskabet, hvor det vil gå lidt hurtigere.

  5. Opbevar dem i en bøtte og nyd dem!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *