Chia a la mande!+ Marmelade – En Sundere Jul 21. dec.

   

21. december!

Er det tid til at prøve noget nyt julemad, som er lidt sundere?

Så er det december, og vi er igang med min julekalender: En Sundere Jul! – uden gluten, raffineret sukker og mælk. juhu!

Hvor du for sunde alternativer til de traditionelle juleretter. Desuden er de fleste opskrifter også veganske.

Dagens opskrift er; Chia a la mande!

Nu prøver jeg nye krafter af med den gode gamle ris a la mande, hvor risene bliver afstatet med de populære chiafrø, og mælken bliver afstattet af kokosmælk.

Jeg synes personligt at denne chia a la mande er super lækker! Og den egner sig også godt til morgenmad.. hihi, det har jeg hvert fald gjort! 🙂 mega lækker og julet morgenmad jeg fik mig der.

Jeg vil anbefale, at du prøver at lave chia a la manden før juleaften, og sikre dig at det er den rette. 🙂

Og et bonus ved chia a la manden udover at den er sund, så er den mega hurtig at lave!!

Chia a la mande

Antal 2 portioner

Ingredienser

  • 4 spsk. (35 g.) chiafrø
  • 2 1/2 dl. kokosmælk
  • 1 dl. havredrik
  • 1/3 tsk. vaniljepulver
  • 1/2 dl. mandelsplitter
  • 1 tsk. honning
  • 1/2 tsk. appelsinskal
  • 1 lille tsk. kanel

Sådan gør du

  1. Bland alle ingredienserne sammen og blandingen stilles på køl i et par timer, da chiafrøene skal opsuge væsken og bliver større. 

  2. Derefter er chia a la manden klar til servering! Server evt. med en klat marmelade/syltetøj, opskriften er lige der nede↓

Opskriften på marmelade kommer her

Jordbær/hinbær-marmelade

Ingredienser

  • 150 g. frosne jordbær
  • 130 g. frosne hindbær
  • 4 stk. dadler
  • 1/2 dl. æblemost kan undlades
  • evt. lidt majsstivelse, hvis den er for flydende.

Sådan gør du

  1. Kog alle ingredienserne sammen i en gryde

  2. Marmeladen er færdig, når bærrene er kogt ud.

  3. Server fx sammen med æbleskiver eller chia a la mande. Jeg har også en opskrift på sunde æbleskiver.

Vil hjertensgerne se jeres billeder, hvis i laver nogle af mine opskrifter! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne.

Så tag eller send mig gerne jeres billeder.

Kh. Papayaprinsessen.

Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *