Æggemuffins – med grøntsager og kerner

  1. Æggemuffins med grøntsager, kerner og fetaost

æggemuffins

Mmmm… Så er der sunde æggemuffins med b.la. grøntsager og kerner i.

Lækre og sunde snacks, som passer perfekt til madpakken og når du er på farten.

De smager bare virkelig godt og mætter pga. proteinerne fra æggene.

En lille bonus= du får nogle grøntsager indenbords! Hvis du har børn der ikke er så vilde med grøntsager, så er dette en fantastisk måde, at få sneget nogle grøntsager i dem på.

Bliver lige nødt til at skrive igen, at de bare smager sååå godt! Hehe, ja er ret vilde med dem selv.

Den lidt bløde konsistens og det cremet fra fetaen og den milde smag af karry. Det hele spiller bare rigtig godt sammen.

Æggemuffins

Antal 12 muffins

Ingredienser

  • 270 g. revet squash eller gulerod
  • 1 revet gulerod
  • 4 æg
  • 1/2 dl. havregryn
  • 1 dl. mel (fuldkornsmel eller en fx glutenfri variant).
  • 1 1/2 dl. kerner, et mix af: hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 dl. feta
  • 1 1/2 dl. rismælk eller en andet variant.
  • 1-2 tsk. karry

Sådan gør du

Sådan gør du:

  1. Riv gulerodden og squash fint og hak fetaen i midre stykker stykker.

  2. vej diverse ingredienser af og bland alle ingredienserne sammen i en skål.

  3. Smør 12 muffinsforme med olivenolie og fordel dejen i muffinsformene. 

    (Jeg bruger ikke papirmuffinsforme, men bare en muffinsbageplade).

  4. Bag dem ved 200 g. i ca. 25-30 min.

  5. Obs. de skal være faste, så stik evt. en pind eller gaffel i dem, og se om de er færdige. Muffinsne pilles ud af formene/pladen når de er kølet af.

Husk at poste et billede af maden (hvis altså du laver en af mine opskrifter), og tag mig i billedet og hastag det med #papayaprinsessenmad

Vil hjertensgerne se jeres billeder! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne.

Instagram: Papayaprinsessen

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *