Asiatiske Kødboller i Karry – med ris og tilbehør

Kyllingeboller med et Asiatisk tvist i karry med ris og tilbehør! Mmmmm

Mega lækker aftensmad, som er et lidt sundere alternativ og mere spændende til den normale boller i karry.

Opskrift:

Kyllingeboller med asiatisk tvist:

✩ 450 g. Hakket kyllingekød

✩ 1 1/2 dl. Havregryn

✩ 1 æg

✩ 1 forårsløg

✩2 fedhvidløg

✩ 1/4 af en rød peberfrugt (måske lidt mindre en en 1/4.)

✩1/2 tsk. spidskommen

✩ 1 tsk chili

✩ 1/2 tsk. koriander

✩ lidt salt og peber

Sådan gør du:

➤ Bring en gryde med vand og 1 tsk. salt i kog. (ikke buldrer koge).

➤ Skær peberfrugten ud i små tern, hak forårsløget og pres de fedhvidløg.

➤ Bland alle ingredienserne sammen og rør godt rundt. Form derefter farsen til kødboller med en ske.

➤ Kog kødbollerne i ca. 7 min. Tjek om de er færdige ved at skære en over, og vurder om den er kogt igennem.

“Med masser af smag” Karrysovs:

✩ 1 spsk. olie

✩ 2 tsk. karry

✩ 1 løg

✩ 200 g. gulerødder

✩ 1/2 æble

✩ 2 dl. kokosmælk

✩ 3 dl. bouillon✩

✩ Salt og peber

Sådan gør du:

➤ Riv gulerødderne og det halve æble og hak løget.

➤ Varm olien op i en gryde og svits karryen. (Karryen skal ikke blive helt brun, kun svitses let).

➤ Kom det hakket løget og de revne gulerødder op i gryden også.

➤ Kom bagefter det revet æblet i.

➤ Lad det stå lidt og rør rundt imens,

➤ Hæld 3 dl. kogende vand i og 1/2 bouillonterning.

➤ Lad det stå og koge lidt imens du rører lidt rundt.

➤ Kom til sidst kokosmælken i og rør godt rundt. Lad det nu stå og koge lidt. (ikke voldsom koge men stille og roligt.)

➤ Blend her efter sovsen med en stavblender, hvis man altså ønsker en ensartet konsistens uden klumper af de forskellige grøntsager. 🙂

Ris:

✩ Fuldkornsris

✩ Kryderier

Sådan gør du:

➤ Kog risene som der står på pakken

➤ Kom nogle krydderier til risene efter at de er kogt.

jeg brugte et krydderi miks der hed satay fra asian spices, som var noget jeg fandt i vores køkkenskab 🙂 men gurkemeje eller chili kan fx sagtens bruges.

Tilbehør:

✩Æble i tern

✩Ananas i tern

✩Peberfrugt i tern

✩ Peanuts

✩ Rosiner

✩ Banan i skiver

Sådan gør du:

➤ Kom de forskellige madvarer i små skåle

Server:

Server enten Kyllingebollerne og karrysovsen hver for sig eller bland dem sammen i en skål.

Stil alle tilbehørene på bordet, så man selv kan tage det på, som man har lyst til! 🙂

Nyd din lækre hjemmelavet aftensmad!

⇣  ⇣  ⇣  ⇣

Husk at poste et billede af maden (hvis altså du laver en af mine opskrifter), og tag mig i billedet og hastag det med #papayaprinsessenmad

Vil hjertensgerne se jeres billeder! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne.

Instagram: Papayaprinsessen

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *