Bagte og fyldte æbler! – En Sundere Jul 17 dec.

17. december!

Er det tid til at prøve noget nyt julemad, som er lidt sundere?

Så er det december, og vi er igang med min julekalender: En Sundere Jul! – uden gluten, raffineret sukker og mælk. juhu!

Hvor du for sunde alternativer til de traditionelle juleretter. Desuden er de fleste opskrifter også veganske.

Dagens opskrift er; Bagte og fyldte æbler!

Denne opskrift er lavet til hygge på en kold og blæsfuld efterårsdag eller midt i decembermånededen hvor julemusikken kører i baggrunden og kalenderlyset brænder stille og roligt ned.

En kop kakao eller te ville være yderst passende til disse æbler.

Disse æbler kan både nydes varme og kolde, og holder sig i et par dage i køleskabet i en tæt lukket beholder.

Forkæl dine venner og familie med en omgang dejlig hygge og lidt sundt og samme tid sødt til ganen! 🙂

Et lille tip! Fyld glasset med kanel op, og hav altid noget kanel liggende i efterårs- og vintermånederne!

For mig er kanel nemlig et af de vigtigste ingredienser i køkkenet på denne tid af året. 🙂

Hvert fald når der laves grød og søde sager! og når det er jul, for alt nærmest et drys kanel… hihi.

Udskriv

Bagte fyldte æbler

Antal 6 æbler

Ingredienser

Til fyldet:

  • 1/2 dl. kokosmel
  • 1 dl. mandelmel
  • 1 dl. valnødder
  • 1 dl. hasselnødder
  • 2 dl. havregryn
  • 2-3 tsk. honning
  • 2 tsk. kokosolie
  • 1 tsk. kanel
  • 1 dl. rosiner
  • et drys kardemomme
  • 1 dl. æbler i tern
  • 1/2 banan
  • 1 1/2 dl. havredrik eller en anden variant fx risdrik eller normal mælk
  • 1/2 dl. havrefløde kan erstattes af normal fløde eller skyr/græsk youghurt

Æbler:

  • 6 æbler

Sådan gør du

Sådan gør du:

Fyldet:

  1. Alle ingredienserne skal blendes til en ensartet masse i en foodprocessor. 

    tilsæt evt. nødderne til sidst og blend lidt mere, hvis de skal være i lidt grovere stykker. 

    OBS. Det kan være nemmere at tilsætte ingredienserne lidt af gangen, 

    istedet for at komme alt i på en omgang.


hvis du ikke har en foodprocessor,

  1. Så kan du evt., hakke nødderne fint,

     mos bananen, smelte honning og kokosolie sammen 

    og hak den ene deciliter æbler i endnu mindre stykker en tern 

    eller brug evt. æblemos. Til sidst blander du alle ingredienserne godt sammen.

Orden æblerne:

  1. Vask 6 æbler.

  2. skær derefter det øverste af toppen af, men ikke særlig meget!

  3. Brug nu en gulerodskræller/skrællekniv til at fjerne kernerne i æblet og udhul det. Men pas på ikke at lave huller hele vejen igennem æblet, da fyldet måske kan løbe ud.

Det sidste step:

  1. Kom nu fyldet ned i æblerne, den skal ca. være fyldt op til kanten med fyld.


  2. placer æblerne i et ovnfast fad.
  3. Bag æblerne i ovnen ved 200 grader i omkring 35 min.

    Nydes evt. med en klat græsk yoghurt eller kokosyoghurt til

Varme decemberhilsner fra mig til dig.

Hvis du laver en af mine opskrifter, så må du meget gerne poste et billed af maden på instagram og tagge mig, eller sende et billede til mig.

Brug også gerne hastaget #papayaprinsessenmad

Vil hjertensgerne se jeres billeder! 🙂 og høre hvad i synes om opskrifterne,og giv også gerne lidt feedback

Instagram: Papayaprinsessen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *